Grundejerforeningen på Helles Klint

Tænk på dine børn, dine børnebørn - og på dig selv: Plant et træ !

Om Bestyrelsens Forslag 3...

Jeg har længe haft den opfattelse, at enkelte, meget aktive grundejere på Helles Klint har udøvet et urimeligt pres på de personer, der værdsætter træerne på deres grund.

Det har efterhånden resulteret i, at klinten er helt glatbarberet og efterhånden ligner et normalt dansk villakvarter med perlegrus eller betonfliser i indkørslen, blomsterbede og golfbanegræsplæner; næppe hvad der menes med den oprindelige deklaration: "Ved beplantning af arealerne er den enkelte grundejer forpligtet til at iagttage, at udstykningen stedse skal have karakter af grønt område"

Prisen for nogle enkelte personers udsigt mod syd har været, at naturen på den bebyggede del af klinten har lidt stor skade. Store træer giver redeplads for fugle og egern, skygger når solen brænder, giver læ når det stormer og er smukke at se på både sommer og vinter - når de vel at mærke ikke er skamskårne af uvidende amatører, som ikke har øje for træets naturlige vækst.

I indkaldelsen til den kommende generalforsamling ser jeg til min forfærdelse, at træhaderne er gået helt over gevind nu med trusler om selvtægt (Forslag 3, vedrørende Spættevej 7): Hvis en grundejer ikke retter ind og fælder sine træer, falder hammeren. Man henviser til §4 i den oprindelige deklaration fra 1964.

Her er ingen overbærenhed med deklarationens ordlyd, som der ses ved overtrædelse af kravet om at naturgrunde: "...stedse skal have karakter af grønt område". Man har ikke opdaget, at vi i dag lever i 2019, mere end 50 år senere, i en verden, der ser meget anderledes ud end i 1964. Vores børn og især børnebørn er i dag optaget af, om vi passer på vores jord og ikke fælder, men derimod PLANTER træer, jo flere des bedre.

Selvom Danmark fylder meget lidt på kloden og Helles Klint ikke er så stor som regnskovene i Sydamerika, betyder det alligevel meget, hvordan vi opfører os og hvilke signaler vi sender.

Det gør måske ikke den store forskel i det globale CO2 regnskab, at der fældes et par træer på Helles Klint, men det signal velbjergede, sommerhusejere sender til vore efterfølgere er foruroligende: "Min udsigt mod syd er langt vigtigere end noget som helst andet - og jeg vil blæse på alle klimatosserne, der ikke er enige med mig."

Jeg vil gerne her gentage min - let revidere samling definitioner - hentet fra " Den Danske Ordbog":

  • Tunnelsyn: indskrænket og ensidig måde at anskue et emne på.
  • Egoisme: tilbøjelig til kun at tage hensyn til sig selv og sine egne behov og interesser.
  • Kortsynet: som ikke er (særlig) forudseende.
  • Selvtægt: uberettiget håndhævelse af en (påstået) ret idet man sætter sig ud over love og regler; det at tage loven i egen hånd.

Ordene i denne liste giver præcist min egen opfattelse af baggrunden for grundejerforeningens forslag om at tvinge et medlem til at rette ind efter den gamle (forældede) deklaration og fuldstændig se bort fra, at der er gået 55 år siden den blev skrevet - og at træer i dag har en anden betydning end de havde i 1964.

Det er i øvrigt interessant at notere sig at: "Hvis servitutten er åbenbart urimelig, strider mod loven eller forskelsbehandler nogen, vil du have en god chance for at få den ophævet. En servitut kan også blive ophævet, hvis den ikke er blevet håndhævet gennem en længere periode. I sådanne tilfælde vil man kunne argumentere for, at den er bortfaldet ved passivitet. (Bolius 15. december 2016). Mig bekendt er denne servitut/deklaration ikke blevet anvendt de sidste 55 år - hvilket må siges at være en "længere periode".

At det formentlig tillige er i strid med dansk retspraksis, at pålægge en person at fælde træer, som befinder sig på vedkommendes private ejendom, er en anden sag. Retspraksis giver normalt kun i meget sjældne tilfælde ejere af høje træer et sådant påbud - og kun når det drejer sig krav fra naboer. Er begrundelsen alene forringede udsigtsforhold, kender jeg ingen fortilfælde i dansk domstolspraksis.

  • Væsentlig: som udgør eller vedrører en tings inderste og egentlige væsen, og som derfor er yderst vigtig.
  • Udsigt: mulighed for at kunne se uhindret ud over et område.

Vil man i stedet henvise til deklarationens ordlyd, støder man på begreberne væsentlig, og udsigt som begge er vanskelige - for ikke at sige umulige - at definere præcist ved en retssag og som derfor efter min opfattelse gør udfaldet af en retssag usikkert.

Derfor bør bestyrelsen, inden den griber til saven, i det mindste konsultere en advokat for at få en vurdering af det sandsynlige udfald af en retssag. En genetablering af bevoksningen på en ryddet sommerhusgrund kan meget vel blive en bekostelig affære for grundejerforeningen og dens medlemmer, hvis man taber retssagen.

For mig at se betyder det i praksis, at ingen grundejer på Helles Klint kan tvinges til at fælde sine høje træer. Skal der fældes træer på Helles Klint, kan det kun ske ved forhandling mellem de berørte parter (i.e., naboer). Og hvis det mislykkes, ved en domstolsafgørelse. Selvtægt baseret på en deklaration fra 1964 er efter min opfattelse under ingen omstændigheder en farbar fremgangsmåde.

Hvis Forslag 3 vedtages, bliver det næste vel, at man skal i gang med at fjerne betonfliser og støttemure, overtallige brændeskure og andre småbygninger, klippede hække etc., hvis grundejeren ikke gør det frivilligt.

Se mine forslag til henvendelser til andre beboere om disse forhold i deklarationen: Henvendelse vedrørende naturgrund og Henvendelse vedrørende overtallige bygninger.

Søren W. Rasmussen, Klydevej 9, den 7. oktober 2019

Efterskrift den 8. oktober:
Et tænkt eksempel: Hvis for eksempel 25 grundejere glæder sig over træerne og synes, at de er smukke at se på og beriger deres udsigt - mens to mener, at træerne er grimme og ødelægger deres udsigt, hvad gør man så? En demokratisk afgørelse ville vel være at lade træerne stå til glæde for de 25 og til ulempe for de 2? Med andre ord er det efter min mening ikke tilstrækkeligt at høre de to grundejeres beklagelser. Der bør vel foranstaltes en rundspørge blandt de grundejere, der kan se træerne, så afgørelsen følger almindelige demokratiske principper. Er der flertal for fældning, kan man så begynde at påvirke den formastelige med samtale, deklaration eller retssag.


Endnu en efterskrift - senere den 8. oktober:
Har man i det hele lov til at trænge ind på en privat ejendom uden en dommerkendelse? Bestyrelsen har jo ikke de samme rettigheder som for eksempel ordensmagten? Bestyrelsens indtrængen kan derfor muligvis betragtes som ulovlig indtrængen efter straffelovens §264. Det springende punkt er naturligvis om bestyrelsens adgang til Stærevej 7 er berettiget på grund af deklarationens §4 - eller om adgangen karakteriseres som uberettiget og dermed er strafbar.


Efterskrift den 9. oktober:
Uddraget nedenfor af de revidere retningslinjer for hegn og beplantning vedtaget (? - det er uklart om de skal - eller er - vedtaget på generalforsamlingen i 1972) findes i dokumentsamlingen på www.hellesklint.dk under punktet: Vigtige dokumenter.

Det er interessant at bemærke (fremhævet med rødt af mig) at henstillingerne om uklippede hække og bevaring af parcellerne som naturgrunde, ikke længere længere efterleves og at fældningskravet nu alene angår væsentlige ulemper for naboer.

De 2-3 henvendelser vi selv har modtaget i tidens løb, har alle været fra beboere, der boede langt fra vores sommerhus, mens vore naboer var glade for træerne, da vi sidst spurgte.


BEPLANTNING.

Hegn:
Ved hegnsbeplantning har medlemmerne den fulde hegnspligt jfr. tinglyst deklaration.
Hegnshøjde nå ikke overstige 1,80m, dog kun 1,00m ved vejoversigtspunkter.
Hegnsbeplantning må udføres som trådhegn, åbne træhegn eller kampestensdiger, men
skal være beplantet på den mod parcellen vendende side.
Det henstilles, at hegn udføres som levende hegn af uklippede hække.
Ifig. generalforsamlingsbeslutning skal hegn mod vej, sti og fællesarealer være udført
inden udgangen af år 1969 eller snarest efter overtagelsen af en parcel.

Beplantninq:
Ved beplantning af parcellen skal iagttages, at udstykningen stedse skal have karakter af
grønt område.
Det henstilles, at bevare parcellerne som naturgrunde.
Der må ikke på parcellerne findes beplantning, der ved skyggende eller uhæmmet vækst
kan blive til væsentlig ulempe for naboerne, f.eks. ved skygning, indskrænkning i
udsigtsforholdene eller lign.
Grundejerforeningen kan i så fald påbyde træfældning eller beskæring.
Der må ikke plantes pil, poppel, hvid el eller bævreasp.
                        -O-O-O-O-O-O-O-
Således vedtages på generalforsamlingen den 8/11 1972.

Dokumentet oprettet 06-10-2019
Efterskrift tilføjet den 08-10-2019
Efterskrift tilføjet den 08-10-2019
Efterskrift tilføjet den 9-10-2019
Teksten revideret den 15-10-2019

Antal besøg siden oktober 2014 =

web statistics